10 gode råd

  1. Det kan være en god idé at pakke de mindre børns kufferter med legetøj, malebøger, penalhus fyldt med farveblyanter og lidt tøj. Det er virkelig et kæmpe hit for børnene!
  2. Når man er ude nye steder på opdagelse, er det rart at have malebøger, farveblyanter og kortspil med i tasken, så når i voksne holder kaffepause, så kan børnene hygge sig med at tegne eller spille kort.
  3. En god idé kan være at medbringe vitaminpiller, så man er sikker på at børnene får hvad de behøver, da det kan være begrænset med sundt mad man kan finde nogle steder i verden. Derudover kan det være en idé at medbringe noget godt og genkendeligt mad som fx havregryn. Så er man i hvert fald sikker på at børnene bliver ordentligt mætte.
  4. Det kan også være rigtig hyggeligt at skrive rejsedagbog hver eller nogle af dagene. På den måde kan man huske hvad der er sket længere fremme i tiden. Det er også hyggeligt at høre børnenes meninger om ferien.
  5. En virkelig smart ting, både for børnenes skyld og for jeres egen, er et armbånd til børnene hvor der står navn og mobilnummer. Så hvis uheldet er ude og barnet bliver væk, så kan i være mindre nervøse, fordi i ved at barnet har vigtige kontaktinformationer på sig. Sådan et ID-armbånd kan købes på Labelking.dk  
  6. Solbriller, solhatte og UV-dragter til den stærke sol kan også være en god idé. Især hvis børnene ikke synes at det er så fedt, at være smurt ind i fedtet solcreme. Derudover kan det være godt at medbringe solcreme hjemmefra med en høj faktor. Især hvis man vil undgå parfume og parabener.
  7. Lav eventuelt lidt research i forvejen, for at finde byens legepladser og hyggelige parker hvis man fx er på storbyferie. Generelt er det bare fedt for børnene at være nogle steder hvor de bare kan lege, løbe og tumle. Hvis man nu er på badeferie, er stranden ideel til at spille fodbold, lege i vandkanten og bygge sandslotte.
  8. Med hensyn til værelse, kan det betale sig at lede efter værelser med én dobbeltseng eller to enkeltsenge. Man kan nemlig spare penge på ikke at lede efter værelser til fx fire personer, men i stedet to værelser til to mennesker.
  9. Køb eventuelt en ‘jack stik-splitter’, så i kan være flere om høre musik eller se film på den samme telefon eller iPad i bilen, båden, flyet eller toget. Det er mega hyggeligt at sidde og se film, mens man alligevel bare venter i lufthavnen.
  10. Som det sidste kan man sammen med børnene reflektere over hvor heldig man er, at man overhovedet har muligheder for at tage på ferie og tage ud og opleve verden og spise lækkert mad. Husk at sæt pris på at i har muligheden for at tage ud at rejse!